Åbningstider september 2010: Lørdag 12:00-17:00 og søndag 11:00-16:00, eller efter aftale, tlf. 54 14 82 14.
Mikhail Kudinov & Djamal Djumabaeva - efterårsudstilling 2. oktober til 14. november 2010


Fernisering lørdag den 2. oktober 2010 kl. 13.00 – 17.00
Velkommen til denne 3. separatudstilling med kunstnerægteparret Mikhail Kudinov og Djamal Djumabaeva fra skt. Petersborg.
Begge kunstnere er i galleriet på ferniseringsdagen og vil fortælle om deres spændende kunst og liv.
På glad gensyn, Hanne Heimburger

Tidligere i 2010:
Stor sommerudstilling med galleriets kunstnere og Cobra-kunst!


Velkommen til fernisering 5. juni 2010 kl 13-17 med Jytte Loehr, Anni Kristine, Flemming Holm

Trækfuglen og billekunstneren Jytte Loehr viser nye oliebilleder fra hendes mange rejser i europa. Bronzekunstneren Anni Kristine viser nye bronceskulpturer og billedhuggeren Flemming Holm viser skønne skulpturer i granit of bronze.
Kom og mød disse herlige kunstnere og vær med til at gøre en skøn sommerdag festlig.

Med varm sommer hilsen
Hanne Heimburger



Fernisering Skærtorsdag 1. april 2010, kl. 13-17 med Jan Ulrik Friis.

Olie, gouache, litografi, keramik og fabulerende sømonstre fra Lapland

Jeg glæder mig meget til at byde Jan Ulrik Friis og alle mine dejlige kunder velkommen til denne spændende påskeudstilling.


Fernisering lørdag den 6. februar 2010 kl. 13:00–17:00 med Gina Pellon og Statusalg i Grand Palais de Sdr. Alslev.
Kom og vær med til at gøre dagen festlig – traditionen tro bliver der serveret masser af rødvin og en lille gulerod med dip.

Gina Pellon dyrker fortsat det spontane, bevidst barnlige, som vi kender fra Cobrakunsten, men hun gør det på sin egen charmerende måde og med et utroligt koloristisk overskud. Gina Pellon skaber sin egen smukke verden i sine billeder, hvor livsglæden trives og alt tager sig blidt og poetisk ud. På udstillingen vises litografi-tegning-collage, gouache og olie.

Grand Palais de Sdr. Alslev vil være spækket med skønne kunstværker til vinterpriser .
Se billeder fra ferniseringen  

Statussalg februar 2010.
Året åbnes lørdag den 6. februar 2010 med en stor statusudstilling. Der er ryddet op i skuffer og skabe og jeg kan tilbyde en masse spændene litografier, gouacher og andre gode specialiteter. Kom gør et kup og vær med til at gøre dagen festlig.
På gensyn i det nye årti, Hanne Heimburger.
Jan Ulrik Friis påskeudstilling skærtorsdag, 1. april 2010.

Jytte Loehr, Flemming Holm og Anni Kristine, Kristi Himmelfarts dag, maj 2010.


Efterårsudstilling med 5 skønne kvinder. Lørdag den 10. oktober 2009 kl. 13-17
METTE AARRE + LIS ZWICK + LENE REGIUS + BENTE ADOLPH + GRETE BALLE
Kom og vær med til at gøre dagen festlig og mød de skønne kunstnere i deres bedste alder! På glad gensyn, Hanne Heimburger.

Åbningstider i september: Lørdag 11.00-17.00 og søndag kl. 11.00-16.00
Åbningstider i efterårsferien uge 42 torsdag, fredag og lørdag 11-17 samt søndag 11-16.
Øvrige åbningstider i oktober fredag 13-17, lørdag 11-17 og søndag 11-16
November og december åbent lørdag 13-17 og søndag 11-16. Udstillingens sidste dag 22. december 2009.
Besøg også Grand Palais med galleriets faste kunstnere og Cobrakunst. Yderligere information www.gallerisyd.dk


Fernisering med billedkunstneren Gunleif Grube og billedhuggeren Preben Boye.
Skærtorsdag den 9. april 2009 kl. 13-17.

Det er mig en stor glæde at byde velkommen til disse måske begge lidt fandenivoldske kunstnere,
Gunleif Grube født på færøerne 1946 og Preben Boye på Island i 1941.

Gunleif Grube har sin 8. separatudstilling og det er 2.gang, at Preben Boye ydstiller sammen med Gunleif Grube.
Preben Boye er rigt repræsenteret med Granitskulpturer i Galleri Syds "Skulpturpark"
Kom og vær med til at gøre dagen festlig og nyd et glas vin eller 2

På glad påskegensyn


Hanne Heimburger




GRETE BALLE & KELD MOSEHOLM FERNISERING LØRDAG DEN 7. MARTS 2009 KL. 13.00 - 17.00

Velkommen til Grete Balle, som har været tilknyttet galleriet i 18 år.
Samtidig er det mig en stor glæde at kunne byde velkommen til billedehuggeren Keld Moseholm.
Kom og mød de to kunstnere og vær med til at gøre en speciel dag i marts til en festdag.

På glad gensyn, Hanne Heimburger

Åbent torsdag 12.00-17.00, fredag og lørdag 11.00-17.00 og søndag kl. 11.00-16.00, eller efter aftale per telefon +45 54 14 82 14.

Sidste dag søndag den 5. april 2009.
Næste udstilling er skærtorsdag den 9. april med billedkunstneren Gunleif Grube og billedhuggeren Preben Boye
Besøg også Grand Palais de Sdr. Alslev med galleriets faste kunstnere og Cobra kunst.


Velkommen i Galleri Syd i 2009!

Februar. I februar måned åben lørdag og søndag 11.00-16.00.
Marts. Udstilling 7. marts med billedekunstneren Grete Balle og billedhuggeren Keld Moseholm, sidste dag 28. marts 2009.
April. Påskeudstilling skærtorsdag 9. april med maleren Gunleif Grube og billedhuggeren Preben Boye.

På glad gensyn og godt nytår til alle mine herlige kunder, kunstnere og venner.
Hanne Heimburger.


Galleri Syd - best gallery on the world wide web!
Den gamle skole i Sønder Alslev på Falster er rammen om Galleri Syd. Den mere end 100 år gamle skole byder velkommen i et farverigt antræk, som dette website vidner om.
I galleriet venter en endnu større oplevelse. I selve skolens gamle lokaler skifter væggene 8-10 gange om året, hver gang med en ny separat- eller gruppeudstilling.

"Grand Palais" - galleriets permanente udstilling
I den gamle stald - hvor skolelæreren gennem tiderne havde sin hest og efter sigende et par grise - blev galleriet i 1991 udvidet med "Grand Palais" hvor vi viser over 200 billeder og skulpturer som galleriets permanente udstilling.

På vores website finder du:
UDSTILLINGER - Oversigt over galleriets udstillinger
KUNSTNERE - Mød galleriets faste kunstnere
GRAND PALAIS - Gør et godt køb i Grand Palais de Galleri Syd
OM GALLERI SYD - Historien om galleriet
KONTAKT OS - Sådan kommer du i kontakt med galleriet.
Fotos fra Art Forum 2001   Vis billeder